Helsinki

Jeg er netop kommet hjem fra en smuttur – eller en minikryssning – til Helsinki sammen med mine roomies. Den ene (den voksne) havde fået en gratis tur, og hun var så sød at spørge, om jeg ville med.

Jeg havde egentlig planlagt at mødes med min veninde, der er i praktik på den danske ambassade i Helsinki, men vi skulle om bord på færgen nærmest samtidig med, at hun fik fra fra arbejde. Øv bøv. Men så har jeg da i det mindste en undskyldning for at besøge hende på et andet tidspunkt.

Vi havde omkring fem timer i Helsinki om torsdagen (i går), men det var ikke meget, vi nåede at se. Dels havde vi glemt at researche på, hvad der var must-see i Helsinki, dels var vi trætte, og endelig var vi begge lidt søsyge og dinglende efter så mange timer på vandet. Vi nåede dog forbi to af Marimekkobutikkerne, men en Mummibutik fandt vi aldrig. Det var ellers også et must for mig.

Fordi vi var der så kort tid, ved jeg ikke rigtigt, hvad jeg skal synes om byen. Det var ikke kærlighed ved første blik (som det var med Stockholm), men måske var det omstændighederne, der gjorde det? Nå, men mineferien var rigtig rar. Vi spiste god mad på færgen, hyggede os, shoppede lidt og slappede af.

8 feb marimekko maja

Foran en af Marimekkobutikkerne. Jeg havde vilde planer om at købe stort ind, i den tro, at den slags var billigere i Marimekkos hjemland, Finland. Det var det så ikke, det var faktisk dyrere end i Danmark og Sverige (Og ja, jeg havde lavet lidt research hjemmefra)

8. feb ordbogEn gade i Helsinki. Temperaturen var okay og det sneede kun lidt. Det er hyggeligt, at de stadig bruger sporvogne.

8 feb ordFinnerne skal bare gøre ordene mere besværlige end nødvendigt. Det her betyder vist nok udsalg. På svensk hedder det bare rea   – det er da til at forstå.

8 feb finsk modeTo mænd er glade for blå. Og hinandens stil. Hvorfor så iklæde sig andet?

8 feb spejl

Loftet på færgen var lavet af glas. Heldigvis ikke alle steder.

8 feb mad

Imens Lillen sov spiste vi tapas på en af færgens restauranter. Det var ret lækkert.

8 feb view

Den dejlige udsigt fra koøjet i vores kahyt. Desværre var den ikke ægte. Altså udsigten.

Advertisements

One thought on “Helsinki

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s