54 dage i Stockholm

Som overskriften afslører, har jeg boet i Stockholm i 54 dage nu. Det er næsten to måneder.  I løbet af den tid har jeg været glad for at være her, ked af at være her, følt mig ensom, savnet at være alene, haft det fantastisk, kedet mig, grædt, grint, savnet og nydt. Tiden er både fløjet af sted og gået langsomt.

Nu jeg tænker over det, er nok ikke så underligt, at tiden i Stockholm har været modsætningsfyldt. Og også mere modsætningsfuld, end min hverdag hjemme i Danmark ville have været. Det er et andet liv, jeg lever her: Jeg er universitetsstuderende, jeg bor alene (altså uden min kæreste), alt foregår på fremmede sprog, jeg kendte ingen, da jeg kom herop, Stockholm er stadig stor og ukendt, jeg skal underholde mig selv på andre måder end derhjemme, og jeg ser kun mine kære igennem en computerskærm.

Samtidig kan jeg mærke, at det er utroligt lærerigt for mig. Jeg bliver tvunget ud af min comfort zone, står på egne ben og lærer meget om mig selv (kliché på kliché på kliché, men det passer). Jeg møder spændende mennesker fra hele Europa og oplever andre kulturer. Jeg lærer et nyt sprog og forbedrer et af dem, jeg allerede kan (engelsk). Jeg lærer, at det er sundt (omend hårdt) at savne, og at man ikke dør af det. Og at jeg kan klare mig selv uden mine faste, trygge klipper at klamre mig til. Jeg har ikke et sekund (for alvor) fortrudt, at jeg valgte at tage et semester i udlandet.

P.S. I går lavede vi gruppearbejde i Populärkultur. Til slut skulle vi fremlægge vores resultater for resten af klassen. Jeg talte svensk, alene, foran hele klassen, i 2-3 minutter. Selvom det blev en underlig blanding af svensk, dansk og volapyk (og vist også lidt tysk?), synes jeg, at det er lidt sejt gået. Hvis jeg altså selv skal sige det 🙂

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s