This is the end…

Ups, det er lang tid siden, jeg sidst har svinget forbi bloggen, men det er skam ikke med min gode vilje. Lejligheden, jeg bor i, er ved at blive bygget om, så nettet har været ret ustabilt de sidste mange dage. Trælst i øvrigt.

Siden sidst har jeg:
– Haft to eksaminer
– Siddet på klipper og kigget på smuk udsigt og fine luftballoner – to gange
– Sagt farvel til søde mennesker
– Været på udflugt – blandt andet til skärgården, men mere om det i et andet indlæg
– Overvejet, hvordan jeg skal få plads til alle mine ting i kufferterne – godt, at man min far henter mig (overvejer, om jeg lidt er ude i noget med at pakke i sorte sække. Det må man godt, når man flytter. Ville dog være usselt (og lidt suspekt) at tage sorte sække med om bord på fly/tog)
– Kigget på lejligheder (hov! Det har jeg vist ikke fortalt noget om. Eller har jeg?)

Forresten en lille update på den underkända svenskeksamen. Det var den skriftlige del, der ikke var god nok, så den har jeg fået lov at gøre om i morgen. Det er rart.

Advertisements

Jinx

Man skal åbenbart lade være med at gå ud fra noget, før man har tjekket, om det virkelig er sådan. Forleden skrev jeg, at jeg havde bestået mit svenskkursus. Jeg havde lige været til eksamen, og jeg syntes, at det var gået fint. I går tjekkede jeg resultatet for hele kurset: “U” (som står for underkänd, som betyder, at man er dumpet).
Det var virkelig et slag i ansigtet! For det første troede jeg slet ikke, at man kunne dumpe, hvis man ellers havde afleveret sine opgaver og deltaget i undervisningen, og for det andet havde jeg netop haft en god følelse med det hele. Virkelig øv.

Jeg kan som sådan ikke “bruge” kurset til noget – udover at have lært svensk, men jeg er alligevel ekstremt skuffet, for jeg bryder mig ikke om tanken om, at jeg er dumpet, og jeg synes også, at jeg har lagt en del arbejde i det.

Jeg skrev en mail til min lærer for at høre, hvad jeg havde gjort galt, nu må vi se, hvad han svarer…

Bloggens fremtid

Nu er der ikke lang tid, til jeg ikke længere befinder mig “langt mod nord”, og jeg har derfor overvejet, hvad der skal ske med bloggen, når jeg vender hjem til Danmark. Jeg har besluttet mig for, at jeg vil føre bloggen videre, for selvom jeg ikke altid har været særligt flittig til at opdatere, har det alligevel været rart at have et sted, hvor jeg kunne skrive, tænke og fortælle lidt. At navnet så bliver en smule misvisende, må jeg jo bare leve med.

Det interesserer mig desuden ikke så meget, om nogen læser med. Jeg oprettede den for min egen skyld – som en slags dagbog (eller logbog, om man vil), men det er da kun hyggeligt, hvis der er nogen, der kigger forbi en gang imellem 🙂

Jeg glæder mig til danske priser

Jeg troede aldrig, at jeg skulle høre mig selv sige det her, men jeg glæder mig til at komme hjem til de danske priser. Sverige/Stockholm er nemlig MEGET dyrere, end jeg havde regnet med. Især prisen for at gå ud, chokerer mig stadig. Her er det ikke unormalt, at man betaler mellem 150 og 400 kroner for at komme ind på et diskotek. Oveni kommer garderobepenge og måske et par drinks (120 kroner stykket) eller en øl (57 kroner stykket). Jeg nægter at give så meget for at komme ind på en bar/et diskotek, men det har nogle gange været en kamp at finde et sted, der var gratis eller måske bare kostede garderobepenge.

Jeg forstår i øvrigt ikke, hvordan de svenske unge har råd til det. De er jo – lige som danske unge – studerende, og så vidt jeg ved, så får de noget mindre i SU, end vi gør. Jeg tror, at det er meget normalt, at man arbejder en del ved siden af studierne – og det er man også nødt til, hvis man bare vil have lidt fornøjelse i studielivet. Hvis man som dansker udtrykker sit chok over de skyhøje priser, lyder svaret ofte “Jamen, det koster det jo bare”.

Kan dyr virkelig være moderne?

Jeg kunne ikke sove i nat. Faktisk har jeg ikke sovet mere end max tre kvarter siden jeg lagde mig på puden i går aftes. Jeg skal først i skole i aften, så jeg kunne i teorien forsøge at sove nu, men det tror jeg, at jeg har spoleret med den kop kaffe, jeg lige har drukket.

Nå, men når man ikke kan sove – i hvert fald når jeg ikke kan – ligger jeg og tænker på de underligste ting. En af dem var, hvad der mon var blevet af alle de chiuaua-hunde (indrømmer, at jeg var nødt til at slå det ord op), der blev fremavlet og købt for nogle år siden? Dengang synes jeg, at man så dem overalt, men nu ser jeg dem kun sjældent. Jeg synes, at det var ret tydeligt, at det dengang var moderne at have sådan en lille hund på armen, men hvad gør man, når den slags ikke er moderne mere? Forsøger man at sælge dem? Får man dem aflivet? Eller går de bare til af sig selv? (de ser jo så skrøbelige ud, så der skal nok ikke meget til, før de dør, fordi man enten 1. træder på dem 2. glemmer dem et sted 3. ikke opdager, at katten har ædt dem)

Da jeg lå der i min overtræthed, blev jeg enig med mig selv om, at mopse-hunde måtte være de nye chiuauaer. Man ser dem overalt – især på instagram og som tryk på trøjer, puder, iPhonecovers og så videre. Selvom de er sjove, er de også ret grimme og vist nok også nogle sølle kravl, der døjer med en masse medfødte defekter. Og hvad sker der med dem, når de pludselig går af mode?

 

Lidt fra iPhone-albummet

 

 
Jeg tænkte, at det var ved at være lang tid siden, at jeg har postet nogle billeder på bloggen (billedet i sidste indlæg tæller ikke), men hvis jeg skal være ærlig, så har jeg slet ikke luftet spejlrefleksen i umindelige tider. Til gengæld har jeg haft gang i iPhone-kameraet, og her er lidt af, hvad man kan finde i mit album fra starten af maj:

 

 

28.maj5

 

Lørdag den 4. maj var jeg til Kashmirkoncert i Debaser Slussen. Det var gratis og ret godt, faktisk. Fedt med små spillesteder. Det var desuden også den weekend, min kæreste besøgte mig.

 

28. maj1

 

Dagen efter, søndag den 5. maj, så jeg Danmark blive tævet af Norge i ishockey. Der var VM i Globen, som kun ligger fem minutter fra mig, og vi havde fået gratis billetter gennem uni. Det var skægt at opleve sådan en kamp. Min kæreste var på vej hjem med flyet, da de spillede – tror I lige, at nogen var ærgerlig over det? 😉

28.maj4

 

Få dage senere sprang kirsebærtræerne ud. De her billeder (over og under teksten) er fra 0nsdag den 8. maj og er taget på uni. Det er virkelig smukt, synes jeg.

 

 

28.maj6

 

Nærbillede af det lyserøde blomsterhav. Jeg følte mig helt lykkelig, da jeg sad under træet i det dejlige vejr.

 

 

28.maj3

 

Stockholmerne bliver også helt kulrede, når solen skinner og kirsebærtræerne blomstrer. Det her er taget i Kungsträdgården. Vist nok lørdag den 11. maj, hvor jeg havde min søster på besøg. Desværre er kirsebærblomsterne forlængst væk. Måske er det netop det, der er en del af charmen; at de kun er der så kort tid?!

 

 

28.maj2

Samme dag tog vi et smut forbi Skansen, der er en mellemting mellem en zoologisk have (med nordiske dyr) og Den Gamle By i Aarhus. Der var virkelig godt vejr, og påfuglehannerne viste sig rigtigt frem for damerne/tilskuerne.

We want ABBA, we want ABBA

ABBA

Min “abbatar”. Jeg ved ikke helt, om det er Björn eller Benny, jeg skal forestille, men yndig er jeg da.

Jeg skrev forleden, at jeg ville lave et indlæg om ABBA-museet, som jeg besøgte sammen med min veninde, da hun besøgte mig forrige weekend.

Jeg har egentlig aldrig været den store ABBA-fan, jeg synes faktisk, at de kan være en smule anstrengende at høre på, og jeg vil slet ikke engang nævne “Mamma Mia”-filmen (den  med Meryl Streep, hvor alle skuespillerne synger ABBA-sange) – jeg var seriøst ved at udvandre fra biografen flere gange, da jeg så den. Nå, men min veninde er ret glad for ABBA, og jeg må indrømme, at jeg også var ret nysgerrig (museet åbnede den 7. maj i år – egentlig sjovt, at der ikke har været sådan et før).

Selvom det var hundedyrt – 195 spänd pr. næse – synes jeg faktisk, at det var en god oplevelse. Der var mange ting, man selv kunne prøve, blandt andet at synge, danse, kreere en “abbatar” (se billedet) og optræde på en scene sammen med hologramfigurer af de fire medlemmer. Der var også quizzer, videoklip, tekst og kostumer (dem måtte man desværre ikke prøve).

Vi var der i små to timer (til dels fordi der var mange mennesker = kø til de sjove ting), men også fordi der var så meget at lave. Til sidst kunne vi dog ikke holde ud at høre flere brudstykker af ABBA-sange, så vi blev enige om, at det var bedst, at vi gik.

Hver gang man prøver en aktivitet på museet, kan man scanne en stregkode på sin billet. Meningen er så, at man, når man kommer hjem, kan logge ind på museets hjemmeside ved hjælp af en kode, der også står på billetten, og så kan man høre/se sine resultater. Desværre var ikke alt vores blevet gemt, selvom vi havde scannet stregkoden, som man skulle. Det var lidt dårligt/ærgerligt, men muligvis bare en begynderfejl.

Jag pratar svenska nu

I dag har vi haft “case-övning” med mit kommunikationsfag, hvilket betyder, at vi selv skal deltage aktivt i undervisningen (i stedet for bare at lytte til underviserens forelæsning). Jeg var i gruppe med tre svenskere og en tysker, og det gik faktisk rigtig godt med at tale svensk, hvis jeg selv skal sige det. Jeg følte mig ret sikker i sproget og syntes, at jeg kunne sige det, jeg gerne ville.

Jeg har afsluttet mit svenskkursus nu – skriftlig eksamen var i fredags – så nu kan jeg skrive det på mit CV. Kurset er alligevel 9 point værd, så selvom jeg ikke kan få det overført/få merit, er det stadig noget, der kan pynte lidt 🙂
Jeg håber virkelig, at jeg kan formå at holde det lidt ved lige, når jeg kommer hjem, selvom det ikke er ofte, jeg kommer til at bruge det. Må til at se de svenske kanaler (det har jeg ellers aldrig gidet. Nok fordi jeg ikke fattede, hvad de sagde)

20 dage!!

Det her skal ikke ende med at blive sådan en nedtælling, men jeg har altså lidt svært ved at fatte, at jeg kun har 20 dage tilbage i Stockholm?! Tiden flyver simpelthen. Desværre skal en del af dagene bruges på eksamensforberedelser, for jeg har stadig to eksaminer tilbage. Især den om en uge frygter jeg lidt, for det er tre timer og ingen hjælpemidler. Den slags kan godt stresse mig lidt. Hvis jeg dumper, skal jeg tilbage til Stockholm og tage den igen efter sommerferien (tror jeg), og det kan jeg på ingen måde overskue. Det må vel bare være en note til mig selv om, at jeg må stramme mig an med læsningen den næste uges tid (selvom vejrudsigten lover sommeragtigt vejr).

 

Er der noget, jeg mangler?

Belært af venners bitre (?) erfaringer begyndte jeg allerede for et par måneder siden at lave en mental liste over ting, jeg gerne ville nå, inden jeg rejste. Man går nemlig hele tiden, især i starten, og tænker: “det her vil jeg gerne opleve/se/prøve, men jeg når det nok, der er jo masser af tid endnu”, men pludselig er tiden bare gået og man risikerer ikke at have nået halvdelen af det, man gerne ville.

Dengang stod der blandt andet:

– Drottningholm Slott – tjek (har endda været der to gange)
– “Uden for Stockholm” – tjek (har både været i Sigtuna og Uppsala)- Skansen – tjek (var der med min søster for et par uger siden
– ABBA-museet – tjek (var der med min veninde i søndags. Det fortjener næsten et indlæg for sig selv)
– Moderna Museet – tjek (var på et kort visit med mine forældre, da de besøgte mig. Lidt skuffende, synes jeg)

Hvad jeg stadig mangler:

– Fotografiska Museet (der er stadig en udstilling jeg græder lidt over ikke at have set)
– “En tur i vandet” (jeg skal prøve at bade, imens jeg er her. Håber, at vejret snart bliver lidt mere badevenligt)- Vasamuseet (det når jeg vist sammen med min far dagen før jeg rejser)
– “At købe surströmning” (skal have en med hjem som souvenir – og en til en ven fra Journalisthøjskolen)