Nu er der ikke lang tid, til jeg igen er dansker, sådan helt rigtigt. Om 24 dage pakker min far og jeg alt mit lort i “Frikadellen” og kører sydover (eller i første omgang er det vestpå, for vi sejler fra Göteborg til Frederikshavn og pitstopper til familietamtam i Randers på vej hjem).
Glæder jeg mig til at komme hjem? Ja, er du vimmer! Jeg glæder mig til at bo sammen med min kæreste igen (tager stadig mig selv i at gribe ud efter ham, når vi skyper (nååååårh)) og være tættere på familie og venner.
Bliver det vemodigt at rejse? Ja, meget. Jeg ved, at jeg kommer til at savne Stockholm helt enormt, men samtidig er jeg jo også godt klar over, at det ikke ville blive det samme, hvis jeg besluttede mig for at blive. Alle mine venner og bekendte rejser jo også hjem i løbet af juni/sommeren.
I morgen aften skal jeg til eksamen i skriftlig svensk. I næste uge har jeg mine tre sidste forelæsninger, og så står den ellers på eksamensforberedelse (skal til salstenta den 5. juni og aflevere opgave den 12. juni)