En god uge

Glædelig fjerde søndag i advent. Jeg har hverken adventskrans eller adventsgaver, men jeg kunne da skrabe de sidste adventsfelter i min skrabekalender. Vandt jeg? Nej, selvfølgelig ikke. Fuskerkalender.

Nå, det var slet ikke det, indlægget her skulle handle om. Der er nemlig sket store ting i mit liv: Jeg har fået job. Fem måneder som vikar på Fyens Stiftstidendes med start 2. januar. Jeg er så glaaaad, og det bliver fantastisk at komme i gang igen.

Jeg nåede ellers både at være til møde med jobcentret og a-kassen (jeg fik faktisk jobsamtalen på vej til a-kassemøde i København) og få lagt ‘aktiveringsplan’ (et redigeringskursus), men det bliver der altså ikke noget af i denne omgang.

Med så dejlig ud udsigt at starte det nye år med er det pludselig ikke så slemt at være snottende og hostende på 8.dagen.

Advertisements

Tilbage på skolebænken – måske

Jeg ved slet ikke, om jeg har nævnt herinde, at jeg har tilmeldt mig cand. public-uddannelsen på SDU? Den starter til februar, og det er noget, jeg længe har tænkt mig, at jeg ville. Jeg har hele tiden vidst, at det der med at få et arbejde ikke ville blive nemt, og jeg har også hele tiden vidst, at jeg ikke gad være på dagpenge på ubestemt tid. Jeg fungerer bedst, hvis jeg har noget at lave, og jeg fungerer bedst, hvis jeg har noget at se frem til.

Jeg ved, at mange nyuddannede journalister tilmelder sig cand.publicen, men springer fra igen, fordi de får arbejde. Det skal da heller ikke være nogen hemmelighed, at det også er sådan, jeg håber, det kommer til at gå for mig. Forstå mig ret, jeg vil gerne have uddannelsen, men jeg vil også meget gerne have et arbejde, og jeg tror, at det er lettere at få et, når man ikke stresser over at det skal ske nu og her. Og samtidig skader det vel heller ikke at blive klogere 🙂

Cand.publicen er en kandidatuddannelse, der henvender sig specielt til journalister. Her har vi mulighed for at specialisere os i et område, vi selv vælger. Jeg er stadig liiidt i tvivl om, hvilken vej, jeg vil gå. Det er faktisk lidt et luksusproblem, at der er alt for mange ting, man gerne vil 🙂

Allan, Bodil og alle de andre

Okay, jeg indrømmer, det stormer ret kraftigt. Jeg kan mærke, hvordan hele huset ryster, det fyger og suser ind ad vinduerne, og jeg har ikke tænkt mig at bevæge mig udenfor.

Jeg giver ellers ikke ret meget for det såkaldte “vilde vejr”, vi af og til har i Danmark. Sner det mere end en halv time, kaldes det snestorm, og er vinden lidt kraftigere end normalt, taler vi straks om storm og orkan. Er der over 25 grader, har vi hedebølge. Men okay, jeg gi’r mig, nogle gange er der noget om snakken. Og det er der vist i dag.

Nu venter jeg bare på, at min kæreste kommer hjem fra arbejde (journalister får ikke stormfri, de får overarbejde), så vi kan spise simremad og drikke rødvin i ly for blæst og vind.

Om at være god til banko

I går var jeg med min kæreste til banko. Ja, altså det er ikke noget, han går til, det var familie-jule-banko med hans arbejde. Jeg tror ikke, at jeg har spillet banko siden jeg var barn og var til den årlige spejder-jule-banko, men jeg var åbenbart ret god (hvis man da kan tale om at være god til at lægge plastikstykker på papplader). Jeg var i hvert fald den, der vandt mest. Det blev faktisk nærmest pinligt til sidst, især så meget, jeg levede mig ind i spillet.
Jeg høstede fem gaver og er nu fire gavekort og to flasker vin rigere. Som arbejdsløs uden indtægt synes jeg faktisk, at det var en ganske rimelig fordeling 🙂

Jeg håber dog ikke, at jeg har opbrugt alt mit held, for jeg har både en jobsøgning og to skrabejulekalendere, der gerne skulle give gevinst.

Om at være ‘græsenke’

Min kæreste er journalist på et regionalt medie og har derfor haft mere end travlt med valgdækning den seneste uge, så det er ikke meget, jeg har set til ham. Oven i det har han også arbejdet de sidste par weekender. Han tager af sted om morgenen og kommer hjem langt efter spisetid om aftenen, så det er ikke mærkeligt, at mit behov for opmærksomhed og kærestetid er stort, når han endelig er hjemme. Noget større end hans, vel at mærke. Derfor glæder jeg mig også helt enormt til en rolig weekend med kvalitetstid og samtaler, der er længere end ‘godmorgen’, ‘hav en god dag’, ‘vi ses i aften’ og ‘ jeg tror, det bliver sent i dag’.

Det er ellers ikke, fordi det er nyt for os at være væk fra hinanden, det er efterhånden blevet rutine her i 2013, hvor jeg de første fem måneder var på udveksling i Stockholm og derefter ‘boede’ i Nordjylland hver anden uge i to måneder under mit bachelorprojekt. Nu gad jeg bare godt, at vi fik en rolig periode med masser af tid sammen. Det er vel ikke for meget at forlange?! 🙂

Noget om økologi

I går aftes var jeg til stiftende generalforsamling i Svendborg Økologiske Fødevarefællesskab. Smag lige på navnet. I mine ører er det meget svendborgagtigt. Noget med økologi, noget med fællesskab. Der var da også mange af det, jeg vil kalde ‘svendborgtyper’ (og her er vi ude i noget hjemmestrik, noget poncho, noget kunstner-agtigt). Nå, men jeg synes, at det lyder ret spændende med sådan et fødevarefællesskab. Det findes også i Odense (og i 15-16 andre byer), men da jeg boede der, nåede jeg aldrig at sætte mig ind i, hvad det gik ud på.

Som jeg har forstået det, handler det om, at man hver uge kan købe en pose blandede, økologiske grøntsager – seks-otte kilo, seks-otte forskellige slags – for 100 kroner. Jeg tror, det minder en del om det, Aarstiderne tilbyder. Grøntsagerne er som sagt økologiske og også dyrket i området. Det, synes jeg, lyder meget tiltalende. Modsat Aarstiderne kommer det her til at køre på frivillig basis, hvilket betyder, at man som medlem ‘forpligter’ sig til at pakke og udlevere poserne en gang i mellem.

 

Generelt gad jeg godt, at flere af de ting, vi spiser herhjemme er økologiske. Desværre er økonomien ikke til det, da jeg synes, at nogle økologiske ting er vanvittigt meget dyrere end ikke-økologiske. Det er for eksempel også svært at finde et ordentligt udvalg af kød, der er økologisk (og samtidig til at betale). Vi køber dog altid økologisk mælk/fløde/smør og æg, lige som vores rengøringsmidler og sæbe også er miljøvenlige (fra Neutral). Jeg kan nemlig ikke lide tanken om, at det vi hælder direkte ned i afløbet er skadeligt (siger jeg og indrømmer så, at jeg endnu ikke har taget skridtet over til miljøvenlig shampoo endnu)

 

 

Et diy-projekt

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der ikke sker specielt meget i mit liv for tiden. Jeg søger jobs, men der er ikke meget at vælge imellem, så derfor må jeg finde på andre ting at underholde mig med i mellemtiden.

En af de ting, jeg har brugt tid på de seneste dage, er et lille diy-projekt, som jeg har lavet sammen med min far. Lige siden jeg flyttede ind i min lejlighed i starten af august, har jeg vidst, at jeg gerne ville have en såkaldt ‘daybed’ ved det store vindue i stuen. Vinduet er i et udhak, der måler cirka to-en-halv meter, så det er ikke lykkedes mig at finde en færdig daybed i de mål, og køber man en almindelig briks, er den for bred i forhold til, hvad jeg gerne ville have.
Derfor overtalte jeg min far til at bygge en til mig, så den kunne blive præcis som jeg ønskede. Det viste sig at være meget nemt: en bordplade, to ben og en masse beslag. Derudover havde mine forældre et par gamle skummadrasser til overs, som vi skar til, så de passede i størrelsen.

21 nov321 nov521 nov421 nov121 nov2

Puderne har jeg selv syet, og stoffet er købt i Stof2000. Jeg synes, det er ret fedt, når man kan lave ting selv, og det er bestemt noget, jeg vil dyrke endnu mere fremover.

Jeg er i hvert fald meget tilfreds med resultatet, og jeg tror, at hjørnet egner sig perfekt til kaffe, gode bøger og spil.

Om at være afhængig af andre

For en måned siden fik jeg min sidste SU, og som det ser ud nu, går der ikke penge ind på min konto igen før sidst i december, hvor jeg får mine første dagpenge. Jeg kan derfor se frem til to måneder*, hvor jeg er dybt afhængig af min kærestes løn og good will. Det er tale om et lån, det har vi aftalt, men nøj, hvor det plager mig at være økonomisk afhængig af andre.

Jeg har nærmest arbejdet siden jeg var 14 år, og i de perioder, hvor der ikke var tid til et job, har jeg levet af min SU. Jeg har derfor aldrig været nødt til at bede andre om penge, og kontanthjælp har aldrig været en mulighed i min verden. Jeg kan lide at arbejde og tjene mine egne penge. Det giver mig frihed, muligheder og stor tilfredshed, når jeg ved, at pengene er tjent på hårdt arbejde.

Jeg håber derfor, at min stolthed – eller hvad man nu skal kalde det – kan motivere mig til at gøre en ekstra stor indsats for at finde et job.

 

 

* Egentlig får man dagpenge efter en måned, men – dum som jeg er – kom jeg til at melde mig for sent ind i A-kassen og er derfor i karantæne den første måned.

Bloggens fremtid

Bloggen blev i sin tid startet, fordi jeg skulle på udveksling i Stockholm, og det var lissom det, der var bloggens tema (der af også navnet Langt med nord). Nu er jeg självklart ikke længere i Sverige, men jeg har alligevel besluttet at føre bloggen videre under samme adresse. Dog burde jeg nok overveje, om ikke det var mere relevant at ændre navnet til Langt mod syd 😉

Hvad bloggen nu skal handle om, ved jeg ikke rigtig, det afhænger meget af, hvad mit liv nu kommer til at bringe. Som jeg skrev i forrige indlæg er jeg netop blevet færdiguddannet, og derfor ligger verden ret åben for mine fødder (det lyder næsten som en Nik og Jay-sang), og jeg er spændt på at se, hvad der sker 🙂

En ny begyndelse

Det er 133 (!!) dage siden jeg sidst satte mig ved tasterne og skrev et indlæg til bloggen. Meget er sket siden. Nærmest alt for meget, og det har været lidt svært at følge med. Siden sidst har/er jeg blandt andet:

– Taget afsked med Stockholm. Den 15. juni kom min far til Stockholm og vi fyldte bilen med alt mit ragelse inden vi gik ud og tog afsked med byen. Den 16. juni, tidligt om morgenen, kørte vi mod Danmark, og Stockholm var ikke længere mit hjem.

– Holdt sommerferie, hvilket blandt andet indebar en dejlig kæresteuge i Barcelona

– Pakket min lejlighed i Odense ned og flyttet til en ny og meget større i Svendborg. Det er min kæreste, der har fået fast arbejde som journalist i Svendborg, og som den gode kæreste, jeg jo er, fulgte jeg selvfølgelig med.

– Skrevet bachelorprojekt. To måneder med hårudriven og pendling mellem Sydfyn og Nordjylland (hvor min makker bor)

– Blevet færdiguddannet som journalist. Juhuuu! Eksamen var i går, og jeg er meget lettet og glad.

 

Hvad jeg så skal nu:

– Blive lidt bedre til at blogge.

– I gang med at søge arbejde.

– Stifte bekendtskab med dagpengesystemet.

– Finde ud af, hvad jeg egentlig allerhelst gerne vil…